Sagnlandet erstatter stjålent museumsgods
I Sagnlandet Lejre arbejder vævere og tekstilarkæologer på højtryk. VejleMuseerne har bestilt en ny udgave af den håndlavede bronzealderdragt, der i september sidste år blev stjålet fra sin montre ved Egtvedpigens grav vest for Vejle.
Vil man være med i front når det kommer til næste års mode, bør man hoppe i en mavekort uldbluse og en luftig nederdel lavet af snore, der svinger afslørende omkring hofterne. I hvert fald hvis man skal tro et par tyveknægte, der en mørk septemberaften i 2012 brød ind i en lille museumsudstilling ved Egtved i det sydlige Jylland, og stak af med VejleMuseernes håndlavede kopi af den 3000 år gamle Egtvedpigedragt.
Efter et langt år med en tom montre, får Vejlemuseerne nu endelig en ny udgave af Egtveddragten, der er verdensberømt både fordi den i det hele taget er bevaret, og på grund af sit kække luftige udseende.
Sagnlandets eksperter er da også meget bestemt om, det specielle arbejde det er, at skulle genskabe en kjole med så mange år på bagen, fortæller Ida Demant, der er tekstilarkæolog og som sammen med sine kolleger i Sagnlandets Dragtværksted står for at lave Vejlemuseernes nye Egtveddragt.
Bronzealderdragter som den der har tilhørt Egtvedpigen, er relativt grove og enkle. Sandsynligvis fordi det at spinde og væve fåreuld var noget helt nyt. En teknik som man muligvis kun har kendt få hundrede år.
Opfattelsen af hvordan man lavede tøj var baseret på, at man hidtil havde lavet det i skind. Det er i hvert fald den fornemmelse man får, når man kigger på Egtvedpigens bluse, hvor sømmene sidder på ryggen og ikke på skulderen og i siden, som på langt det meste tøj fra i dag og fra senere perioder i forhistorien.
Men, trods ny teknik og enkle dragter, har det taget bronzealderens mennesker mange, mange timer at lave en bluse og nederdel som Egtvedpigens. Det ved folkene i Dragtværkstedet alt om, for de bruger fortidens teknikker til at genskabe dragten.
Alt bliver lavet på gammeldags manér, fra ulden der bliver spundet til tråd i hånden, til de vævede bånd og de sammensnoede snore i nederdelen.
Om det lykkes Sagnlandets eksperter at gøre bronzealdermenneskerne kunsten efter og lave VejleMuseerne en værdig udgave af Egtvedpigens dragt, kan man finde ud af i weekenden den 30. og 31. august, når Ide Demant og hendes kolleger arbejder i dragtværkstedet og giver besøgende et indblik i fortidens tøjproduktion.
Fakta:
Cirka 215 arbejdstimer, knap halvanden kilometer håndspundet garn, og en forfærdelig masse tid med næsen i bøgerne, øjnene på stilke og hovedet bøjet over indholdet fra en 3000 år gammel grav, er blandt de ingredienser der skal til for at kunne fremtrylle en ny version af den velbevarede dragt, der har gjort Egtvedpigen til et af Danmarks mest berømte bonzealderfund.
Dragten leveres til VejleMuseerne 1. november 2013.
