Arkæologer har gennem tiden gjort fund af smukke dekorerede lerkar fra den tidlige bondestenalder. Dekorationerne er lavet med snor, og forskerne har hidtil ment, at det var uld, der er blevet brugt til at lave snoreaftrykkene.

Vi ved, at stenaldermenneskene holdt får. Men da arkæologerne aldrig har fundet tøjrester fra stenalderen, ved vi ikke, om man også dengang brugte fårenes uld til at spinde til snor og væve til tekstil. Uldtøj kendes først fra de arkæologiske fund fra bronzealderen – over 1500 år senere.

De fåreknogler, man har fundet fra stenalderen, stammer fra unge får, hvis uld ikke kan bruges til forarbejdning. Det tyder på, at man har slagtet fårene, før deres uld kunne bruges til at spinde til snor. Spørgsmålet er så, om snoreaftrykkene på oldtidens lerkar er lavet af uldsnor – og dermed udgør beviset på, at man alligevel forarbejdede uld i stenalderen.

Uld, bast, nælde, hør, hunde- eller kohalehår?

I et forskningseksperiment i Sagnlandet Lejre i 2003 satte en forsker sig for at undersøge, om snoreaftrykkene på stenalderens lertøj mon var lavet med uldsnor. Først blev der fremstillet snore i mange forskellige typer af uld, bast, nælde, hør, hundehår og kohalehår. Snorene blev brugt til at lave en masse forskellige aftryk i ler, som kunne sammenlignes med originale fund fra stenalderen.

Keramikken blev brændt og siden studeret i et stereomikroskop på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser. Det viste sig hurtigt, at uldsnorene afsatte fine trådmærker ud i leret. De små tråde kalder man ”svæv”. Men på de originale fund var der ikke svæv. For at undgå de små tråde fra ulden, havde man under forsøget også prøvet at brænde trådene væk. I sidste ende var det dog ikke muligt at lave aftryk med uld, så de kom til at ligne aftrykkene på de originale fund.

Men hvis det ikke var uld, man brugte, hvad var det så? Efter grundige studier af skår og kar fra bl.a. Nationalmuseets magasiner lød konklusionen, at det mest sandsynlige materiale, der blev dekoreret med, er bast.

Når snoreaftrykkene ikke er lavet med uldsnor, kan de heller ikke bruges til at sige noget om udnyttelse af fårenes uld i stenalderen. Vil man arbejde videre med tanken om, at uld har været brugt allerede i den tidlige bondestenalder, må man derfor kigge i en anden retning.

Vidste du, at:

• Som husdyr er fåret udbredt i det meste af verden. Fåret kan leve og trives, hvor der findes plantevækst – dog helst i form af græs.

• Ler er en finkornet jordtype. Når ler bliver brændt ved meget høje temperaturer, smelter de enkelte partikler i leret, så keramikken bliver vandtæt og kan modstå frost.

• Lerkar fra stenalderen er bl.a. fundet i moserne. I oldtiden har moserne dog ikke været moser – det er datidens åer og søer, der siden vokset til og blevet til moser.