De fleste kender til de arkæologiske fund af flinteredskaber. Mere sjældent er det, at man hører om fund af redskaber af hjortetak, selvom de givetvis har været flittigt brugt i ældre stenalder - for 6.000-10.000 år siden.

Man finder økser af hjortetak på de bopladser, hvor man også finder økser af flint. De to øksetyper må derfor have haft forskellige funktioner og har suppleret hinanden i det daglige arbejde på stenalderbopladsen.

Når en takøkse fik større skader under brug, smed man den ud - i lig med med andet affald blev den smidt i vandet. Her er takredskaberne blevet bevaret i tusinder af år, hvor der har været særligt gode bevaringsforhold i vandet - altså særligt iltfattige forhold.

I perioden 2002-2005 har en forsker gennemført en forsøgsrække med produktion af redskaber af hjortetak i Sagnlandet Lejre. Første år blev der fremstillet et øksehoved, og det viste sig at være ganske svært at arbejde med tak. For en utrænet person tog det 28 timer at lave øksen. Næste år blev forsøget gentaget med tak, der var blødgjort i vand forinden, og det viste sig at være noget nemmere at arbejde med.

Mange af de redskaber af tak, man har fundet, har været smukt dekoreret. Så i forsøgets næste stadie gik man over til at afprøve, hvor lang tid det tog at dekorere redskaber af tak. Man lavede også forsøg med indfarvning af dekorationerne med trækul, trækul med æggehvide og bivoks tilsat trækul og tjære, hvor indfarvning med tjære viste sig at være effektivt.

Endelig lavede man forsøg med dekoration af ben og rav til sammenligning med hjortetak. Ben var svært at arbejde med, mens rav var relativt let. F.eks. havde man succes med at save i rav ved hjælp af en snor.

Igennem forsøgene med hjortetak fik man indsigt i, hvordan arbejdsprocesserne må have været i stenalderen, og hvor krævende arbejdet med hjortetak har været.

Vidste du, at:

• Man har fundet trærester i skafthullerne på stenalderens takøkser, der viser, at skafterne var fremstillet af en afbarket hasselkæp.

• Forsøg med hjortetak har vist, at takøkserne er effektive til træbearbejdning. I forsøgene kilede træsplinter sig fast i den bløde, indre del af økseæggen. Tilsvarende splinter er også fundet i de originale økser.