Man har bygget gravhøje fra ca. 4000 f. Kr. til 1000 e. Kr., men bronzealderen er gravhøjenes storhedstid.

Det har altid interesseret arkæologer, hvorfor nogle gravhøje er bedre bevaret end andre. I nogle gravhøje har man fundet lag af jernudfældninger, også kaldet jernkapper. Under jernkapperne var der iltfattigt, og når der er iltfattigt, stopper forrådnelsesprocesserne. Det er derfor, vi finder velbevarede fund som Egtvedpigen.

Bygningen af en minigravhøj

For at undersøge, hvordan sådanne jernkapper er blevet til, opførte forskerne i 1995 en minigravhøj i Sagnlandet Lejre i en skala på 1:5 i forhold til Egtvedpigens høj. På et stenleje placerede man en egekiste. Inden i lå en ribbenssteg – den skulle gøre det ud for et lig. Uden på lagde et lag tørv, der blev vandet og stampet tæt om kisten. Oven på det lagde man tør græstørv.

Allerede efter 14 dage kunne man måle, at det inderste af højen, kernen, var blevet iltfattig, og man fandt spor af jern, hvor den våde og den tørre tørv mødtes. Forsøget var lykkedes.

I 2000 blev forsøget gentaget - denne gang med bygningen af to gravhøje i Sagnlandet Lejre i rigtig størrelse. Forsøget bekræftede og nuancerede de observationer, man havde gjort i 1995.

Virkelighedens gravhøj: Skelhøj ved Kongeåen

Omkring Kongeåen i området nord for Ribe lå oprindeligt en gruppe af 26 bronzealdergravhøje. 17 af dem er nu overpløjede, mens de andre ni er fredet. De mange usædvanligt store gravhøje har givet forskerne en formodning om, at området har haft en særlig betydning.

Skelhøj er en af de fredede gravhøje, som troner i landskabet, syv meter høj og 30 meter i diameter. I 2002-2004 udgravede arkæologer Skelhøj. Men forskerne var ikke de første, der havde besøgt Skelhøj. Under udgravningen fandt man bl.a. spor efter skydestande til jagt, en kartoffelkule, skyttegrave – muligvis fra de slesvigske krige – og en rede fra en gravand.

Hvad værre var, at man fandt en spade i det sammenskredne fyld i skakten. Den var blevet brugt til plyndring af graven engang i 1800-tallet, og de ellers så gode bevaringsforhold omkring selve graven var blevet forstyrret.

Under udgravningen af højen blev det tydeligt, at højens centrale dele var indkapslet af jernbånd, og at det var sket hurtigt efter tørvene blev lagt – ligesom forsøget med modelhøjen havde vist. Under jernkappen var jorden vandmættet og glinsende fugtig. Bevaringsforholdene havde været så gode, at man bl.a. fandt en fuldstændig bevaret skarnbasse fra bronzealderen.

Udgravningen, som var kulminationen af mange års tværvidenskabelige undersøgelser af danske tørvebyggede gravhøje fra bronzealderen, gav forskerne et indblik i en gravhøjs bygningshistorie og i den omfattende arbejdsindsats, som en storhøj repræsenterer.

Vidste du, at:

• Der er registreret omkring 86.000 gravhøje i Danmark.

• På vestsiden af Skelhøj fandt man små håndstore sten placeret i rækker strålende ud fra højen. Stenrækkerne var blevet vedligeholdt eller anlagt flere gange, og det tyder på, at stenrækkerne har haft en betydning dengang. Vi ved endnu ikke hvilken betydning.

• Skelhøj blev genopført efter udgravningen.